Plantebaseret Ris a lamande
Jeg har ændret opskriften på en almindelig Ris a lamande og gjort opskriften mere plantebaseret. Der bruges stadig almindelige grødris, men opskriften er skiftet ud med mandelmælk, Alpro Cuisine Soya piskbar og friske blåbær.
Ingredienser til risengrøden:
2 dl Pama grødris
3 dl vand
1/2 liter mandelmælk uden sukker
lidt fint Himalaya salt
Ingredienser til ris a lamande:
1 1/2 dl hakkede mandler eller mandelsplitter
3 dl Alpro Cuisine Soya piskbar
3 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde for risengrøden:
Hæld grødris og vand op i en gryde. Blusset tændes, og gryden bringes i kog. Der røres med jævne mellemrum i gryden. Når grødrisen og vandet koger tilsættes mandenmælken. Der røres stadig med jævne mellemrum i gryden. Risengrøden bringes i kog, og når grøden koger skrues der ned for blusset på 1. Minuturet stilles på 18 minutter, og låget lægges på gryden. Der skal røres rundt med jævne mellemrum. Der slukkes for blusset efter de 20 minutter. Grøden afkøles, og tilsættes de hakkede mandler. Og stilles i køleskabet.
Fremgangsmåde for ris a lamande:
Pisk Alpro Cuisine Soya piskbar og vaniljesukker til flødeskum. Flødeskummet vendes forsigtigt i grøden, når den er afkølet. Ris a lamande pyntes med friske blåbær, hakkede mandler eller mandelsplitter.
#plantebaseret #risalamande #julemad #juledessert #vegetar #veganer #grødris #mandelmælk #himalayasalt #mandler #alprocuisinesoyapiskbar #vaniljesukker